Ida

Jeg er en pige på 21 år, som til dagligt bor med min kæreste Andreas og vores fælles hund Francis i en lejlighed beliggende i Randers.
Jeg blev student fra Randers Statsskole sidste sommer 2018. Efter jeg blev student har mit liv budt på en masse arbejde, nogle små rejser og en meget hård, kold og lang periode med en dødssyg mor.
Jeg kæmper hver eneste dag, for jeg har en masse drømme, ambitioner og mål, som jeg glæder mig til at udleve. Jeg elsker når der sker noget og lever i nuet. Jeg elsker et godt grin og en god håndfuld humor, og prøver så vidt muligt at se det bedste i alt og alle.

 

Signe

Jeg er en pige på 23 år, som er bosat i Randers. Her bor jeg sammen med min kæreste Lasse, som jeg har været sammen med de sidste seks år.
Til dagligt studere jeg Markedsføringsøkonom.
Jeg elsker at gøre noget godt for andre og holder utroligt meget af min omgangskreds. Jeg værdsætter gode grin med veninderne eller en rolig og hyggelig familie-aften.
Jeg har virkelig lært, at livet skal leves og prøver ihærdigt at leve efter citatet: “Det er kun mig der kan leve mit liv, ingen andre kan leve det for mig.”

 

Om os

Vi er søskende og har præcis 2 år og 8 måneder imellem os. Udover hinanden har vi vores lillesøster Smilla på 10 år.
Vi er opvokset i Spentrup, en lille by lidt nord for Randers. Der har vi mange dejlige barndomsminder, og byen vil altid betyde noget særligt for os. Vi er skilsmissebørn, og har en dejlig stor familie. Kærlighed, varme og hygge har altid været til stede i vores hjem, da vi er vokset op med en meget kærlig og omsorgsfuld mor, hvilket måske er grunden til vores tætte bånd i dag. For som hun altid sagde: “Vi har hinanden, det er hvad vi har”.

Vi ser hinanden som meget mere end bare søskende, vi er nemlig også rigtig gode veninder. Vi kender hinanden ud og ind og har gået en del igennem sammen. Selvom vi er søskende og gode veninder, så er vi også utrolig forskellige og har hvert vores syn på tingene. Dertil kan vi så også godt skrive under på, at vi er enormt gode til at rumme hinanden og vores forskelligheder. Det er nok derfor, at vi er gode for hinanden og på den måde kan kompensere for hinanden.
Vi har lært meget gennem vores opvækst, men det vigtigste er at holde sammen.