KÆRE MOR

Det er i dag d. 23 maj, og Signe har fødselsdag om præcis en uge. Jeg husker tydeligt sidste år på Signes fødselsdag, den blev fejret ude ved dig på Hospice. Det var en underlig dag, jeg var ret ked af det husker jeg, nok mest fordi jeg kunne se, hvor ked af det Signe var.
Det var også ved denne tid sidste år, at det virkelig begyndte at gå ned ad bakke. Mere og mere smertestillende og andet medicin blev en del af hverdagen, og det blev til en del flere liggende timer i sengen end oprejst. Du begyndte også at være meget træt. Det kom meget an på, hvornår på dagen man var der, og hvordan din dagsform så ud, hvor meget man fik ud af dig.

Der er sket meget siden sidste år. Mange ting har ændret sig, og mange andre ting er præcis, som da du var her. En af de ting, som stadig har den samme betydning og samme værdi, er den tatovering, som Signe og jeg fik lavet d. 5 marts 2018. En tatovering som havde og stadig har kæmpe betydning. Det blev også en tatovering, som fik enormt stor betydning for dig, bedstefar og Smilla.
Signe og jeg fik nemlig efter længere overvejelse tatoveret “There is always hope”. Bag denne sætning ligger der enormt mange følelser og tanker.
Det blev vores sætning i mange situationer, og denne sætning blev en stor del af vores hverdag. Vi havde i den grad brug for håb i en meget kold og svær tid.
Der var mange hårde beskeder og mange ting, som ikke gik som vi gerne ville. Men som vi altid sagde til hinanden, så kan man altid håbe, også selvom det hele så meget sort ud, så blev vi ved med at bevare håbet.

“There is Always hope”, blev en sætning som beskrev godt og grundigt vores tilgang til tingene. Du blev især stor fan af denne sætning, så du valgte at få lavet tre guld armbånd, hvor der var indgraveret “There is always hope”. Et til dig selv, et til Smilla og et til bedstefar. På den måde bar vi alle rundt på sætningen, og vi blev på den måde konstant mindet om, hvor vigtigt det var, at vi fortsat håbede på det gode.

I dag sidder den godt og grundigt fast både på armen, men også oppe i hovedet. Denne sætning vil for altid minde mig om, hvor vigtigt det er altid at have håb og tro på de gode ting, og samtidig minder den mig om en helt urimelig hård tid, men med en helt igennem fantastisk mor.

Som du altid sagde til os, vi ses – Kys Ida<3

(TAK fordi du læste med!! Husk at tryk på den grønne “Følg blog +” knap ude i siden, hvis du ønsker påmindelser hver gang, der er nyt indlæg.)