KÆRE MOR

I dag er det d. 12. juli og sommerferien er for alvor i gang. Jeg har egentlig haft “sommerferie” siden slut maj, men jeg føler først nu, at det rigtig er sommerferie, nok mest fordi at nu er alle omkring mig også gået på ferie.
Signe og jeg snakkede lige forleden om dengang vi var små og fik på sommerferie. Vi husker tydeligt hvordan du kom hjem fra arbejde og skreg i hele huset “JUHUUUU, SOMMERFERIE” og så vidste vi ligesom, at nu var sommerferien skudt i gang.
Det er også som om, at den følelse og den stemning man havde dengang, når sommerferien stod lige foran en, var en helt anden, end den følelse man sidder med i dag. Jeg ved godt jeg er blevet ældre og tingene har ændret sig meget, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg jagtet den følelse de sidste mange år. Men i år, var det som om det gik op for mig. Jeg får aldrig den følelse igen, for du er her ikke mere til at råbe “JUHUUUU, SOMMERFERIE”. Så på en måde er jeg lettet, for nu ved jeg at den følelse skal jeg ikke søge eller jagte mere, for den kommer aldrig igen.
Men en ting er helt sikkert, den dag jeg selv får børn, skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg kommer til at råbe “JUHUUUU, SOMMERFERIE”, hver gang sommerferien går i gang. Så håber jeg du ser med og får et smil på læben, for denne sætning er uden tvivl til ære for dig!

Sommerferien i år bliver brugt i Danmark. Corona har sat en stopper for en del af de planer jeg havde her til sommer. Andreas og jeg skulle have været en måned afsted, hvilket selvfølgelig ikke blev til noget. Det er ærgerligt synes jeg. Jeg havde set denne måned ude i den store hvide verden, som en afslutning på to ret hårde sabbatår. Det kommer nok ikke bag på dig, at jeg synes det har været nogle lorte år. Det første år kæmpede vi sammen, din kamp, og tabte. Året efter har jeg arbejdet røven ud af bukserne for at tjene penge til en rejse, der så ikke blev til noget. Helt ærligt mor, hvad sker der?
Tit har jeg tænkt, “Mor, så hold dog hånden over mig”. Jeg ved godt du holder hånden over mig, men der er nok også grænser for hvor meget du kan styre, haha – Jeg tror det er en typisk datter tankegang, mor skal og kan redde og fikse det hele.
Andreas og jeg har heldigvis lagt nye planer, som jeg glæder mig til at fortælle dig om en anden god gang. Så lov mig, at du bliver ved med at se/læse med.

Snart tager vi et par dage til København. Jeg husker tydeligt vores sidste “gode” sommer sammen. Der var vi også i København alle sammen. Dig, Kicke, Smilla, Signe, Lasse, Andreas og jeg – helt perfekt. Det var en skide god uge rent ud sagt. Vi hyggede os, spiste god mad, grinede, shoppede, var i tivoli og ja kortere sagt, vi nød hinanden og livet. Heldigvis for det, for det viste sig også at blive den sidste sommer sammen… Nu græder jeg og det gør jeg fordi jeg bare ikke kan forstå det. Jeg synes ikke det er okay. Hvorfor er du her ikke mere? Hvorfor er det her sket? Jeg ville ønske der var en der kunne svare mig på disse spørgsmål. For de bliver ved med at suse rundt oppe i mit hovede. Mor jeg savner dig, jeg savner dig så meget at jeg faktisk til tider kan have svært ved at være i mig selv. Jeg savner dig så meget, at det kan gøre helt ondt at græde.
Det er vildt hvordan jeg kan blive lige overrasket hver gang. Det er som om, at hver gang jeg skriver til dig, eller hvis jeg har en af de dage hvor du fylder alt i mine tanker, så går det op for mig på ny, at du er død. Det er som om, at jeg i min hverdag ikke helt endnu ser dig som død. Det er først når jeg virkelig sidder og tænker over tingene, at jeg får den største mavepuster og det ligesom går op for mig. Derfor tænker jeg også det er en god ting at jeg skriver disse “skriverier” til dig, for de er ligesom med til at få mig og min hjerne til at forstå hvad der er sket.

Det er egentlig ikke fordi, at  jeg vil sige særlig meget med dette skriveri, jeg havde bare så forbandet meget brug for at skrive til dig.
Tak for at have givet mig de bedste somre i mit liv, tak for at have vist mig hvordan livet skal nydes og for at være lige præcis min mor <3 

Som du altid sagde til os, vi ses – Kys din mellemste bukkebruse  

(TAK fordi du læste med!! Husk at tryk på den grønne “Følg blog +” knap ude i siden, hvis du ønsker påmindelser hver gang, der er nyt indlæg.)