KÆRE MOR

Der meget stille på gaderne i tiden, folk bliver helst inden døre. Det er præcis, som det skal være, men også mærkeligt. Stilheden har også ramt Nyvej. Især morgenerne er blevet tavse, her plejer alle Statsskolens elever nemlig strømme igennem. Det gjorde de sikkert også, dengang du boede her. Nyvej var nemlig din barndoms gade, og har haft stor betydning for dig og dit liv. Ligesom den har haft, og stadig har stor betydning for os. 

For os ligger der nemlig rigtig mange minder og følelser bag ordet Nyvej. Du har fortalt mange historier om din barndom og denne vej, og vi elskede at høre dem. Historierne gav både grin og en fornemmelse af, hvem du var som barn. 

Det var især sjovt, når mormor fortalte en historie fra din barndom. For gennem dem kunne vi rigtigt høre, hvilken ballademager du havde været – det undlod du sjovt nok altid selv at fortælle 😉 Det var rart at høre, at du også selv engang havde været teenager, og at det ikke kun var os, som til tider kunne opføre os som tosser. Men du mente selvfølgelig aldrig selv, du havde været en ballademager eller lavet narrestreger, og det kunne hurtigt blive til en lang diskussion, om hvorvidt det var sandt eller ej. 

En kæmpe del af vores egen barndom er også blevet brugt på Nyvej, da vi ofte besøgte mormor. Mormor har nemlig boet her igennem hele vores barndom, og gør det stadig. 

Nyvej har for os altid været indbegrebet af hygge, fri, afslapning, lækker mad, samvær, kreativitet, tryghed og gode minder. Hver gang vi var syge som små, blev vi passet ved mormor. Nogle gange var vi vidst mere “mormor-syge”, end vi var rigtig syge. Derudover er der blevet tilbragt en masse påskeferier, efterårsferier og diverse andre ferier på Nyvej. En masse kreative ting er blevet lavet, god mad er blevet spist og en masse leg er foregået. 

Det sidste års tid inden du døde, havde vi også vores utallige mandage med spisning ved mormor, hvor hun fik os alle samlet. Du elskede når vi alle var samlet, og du bare kunne sætte dig til. Det var nok også grundenene til, at mormor gjorde det. Både for at hjælpe dig, ved at du kunne slippe for madlavning og bare sætte dig til bordet, men også for at samle os alle så meget som muligt. Vi levede nemlig i uvished, og ingen vidste, hvad den efterfølgende dag bød på. Vi havde alle meget travlt med hver vores hverdag, og derfor var det smart med vores aftale om de faste mandage, som blev sat af til spisning og samvær. Det var med til at skabe så mange gyldne stunder som overhovedet mulig, og vi er i dag taknemmelige for hver og en.
Især i din sidste tid var mormor rigtig god til at lave alt det mad, som du havde allermest lyst til. Du havde utrolig meget lyst til god gammeldags mad, som f.eks hamburgerryg med grønkål og brunede kartofler, og det er mormor mester til.
Det var dog ikke kun dig, som nød godt af det, vi elskede det alle sammen.

I dag sidder vi begge på Nyvej i hver vores lejlighed. Vi bor nu side om side. Ida i st.th og Signe i st.tv i samme opgang.
Din barndoms gade er blevet til vores hjem. Ved siden af vores opgang bor mormor, så i dag er vi godt samlet (vi mangler bare Smilla, men hun kommer heldigvis tit på besøg). 

At bo på Nyvej betyder en del. Vi ved, at du er vokset op her, du kendte vejen og kvarteret ind og ud, og vi ved, at du synes om stedet. Det er en kæmpe tryghed for os at bo her, og vide at mormor og dit barndomshjem er to minutter væk. Efter tabet af dig, opstod der nemlig et kæmpe behov for tryghed. En ny følelse som fyldte meget hos os begge. Vi ville helst være det samme sted, og gerne med Smilla eller vores far. At være tæt på dem man har aller nærmest, var altså utrolig vigtigt for os i tiden efter.
Kort tid efter din død blev lejligheden ved siden af Ida og Andreas ledig, og der gik ikke mange uger, før Signe og Lasse stod med en underskrevet lejekontrakt i st.tv. Pludselig stod vi som naboer på din barndoms gade.

Det kan være helt underligt at sidde og kigge ud af vinduet, og tænke på hvor meget af din tid, der har foregået lige her, hvor vi befinder os nu. Hvor mange gange du er gået ned af Nyvej både som barn, teenager og voksen.

Gad vide hvad du tænker om det hele? Det er underligt at tænke på, at du ikke nåede at få at vide, vi skulle ende op med at være naboer på din vej. Men alligevel er vi slet ikke i tvivl om, at du godt ved det. Vi er sikre på, at du følger med, og vi er sikre på, du er helt tosset med tanken om, at vi nu er naboer og er så tæt på hinanden. For som du altid sagde; “Vi har hinanden, det er hvad vi har”.
De sidste aftener har der været mange stjerner på himlen, men sjovt nok er der én, der lyser helt utrolig meget op, lige ude foran vores begges vinduer. For os er det et tegn på du er til stede, hvilket vi også bad dig udtrykkeligt om at vise os.

Nyvej vil for altid være en vej, vi ser tilbage på både med minder om dig, med dig og uden dig. Tak for alle de gode minder vi nåede at skabe sammen, ikke kun her på Nyvej, men dem alle sammen.
Tak for at have vist os hvordan livet skal leves, og TAK for at være vores mor!

Vi savner dig! Vi elsker dig! Men som du altid sagde til os, vi ses – Kys din Signe og Ida.

(TAK fordi du læste med!! Husk at tryk på “Følg os” knappen i menuen, hvis du ønsker påmindelser hver gang der er nyt indlæg)