KÆRE MOR

KÆRE MOR – TING AF BETYDNING

Som du nok godt ved, så blev alle dine ting delt imellem Signe, Smilla og jeg. Jeg husker tydeligt du sagde kort tid inden du døde, at du håbede vi ville tage det af dit tøj, som vi synes var fedt og gå med det – det har vi i den grad gjort. 

Alle de materielle ting blev også delt og der var især nogle enkelte ting, som var meget dyrebare for os.
Dit højtelskede vitrineskab, var en af tingene. Både Signe og jeg ville gerne have det.
Vi havde aftalt inden vi gik i gang med opdelingen, at vi ikke skulle blive uvenner over det og vi skulle huske på at det “bare” var døde ting. Jeg lover dig, vi blev ikke uvenner og det hele forløb så fint, det ved jeg var vigtigt for dig. 

Skabet, den store træfigurer og et gammelt sminkespejl var tre ting, med stor betydning og som virkelig mindede os om dig. Man kan sige, at det var meget heldigt at der var tre ting, i og med vi var tre piger. Der var én ting til hver.
Skabet var klart det både Signe og jeg helst ville have. Men jeg endte med at lade Signe få det. Jeg kunne godt se det fornuftige i, at hun fik det i og med at hun havde pladsen til det. Jeg tror bare at for os alle tre, var og er stadig meget mere end et skab. Nok mest for Signe og jeg, da Smilla jo ikke er helt så gammel som vi er og husker det måske ikke helt på samme måde.
Det har været der igennem det meste af vores barndom. Det er flyttet med de steder vi er flyttet hen, det har skiftet farve som vi har skiftet trusser (ej overdrivelse), men det har virkelig været en del af vores hjem altid og du var enormt glad for det skab.
Hver gang det skulle have ny farve, fordi du havde fået en fiks ide, så kom bedstefar susende og malede det i den ønskede farve.

Jeg tror tit det er sådan, at der bare er nogle helt særlige ting som for evigt vil forbinde os med dem vi mister og heldigvis for det, for det er med til at holde liv i minderne.    

I dag står skabet meget smukt i Signe og Lasses spisestue og hver gang jeg ser på det, så tænker jeg på dig. Jeg bliver glad når jeg kigger på det. Det minder mig så meget om dig og alt hvad du kunne lide, haha. Skabet indeholder kaffekopper, du elskede kaffe. Vinglas, du elskede vin. Desserttallerkener, du elskede dessert. Pynt, du elskede pynt og du forstod virkelig at dekorere på den fineste måde. Skabet indeholdte kort sagt, alt det gode og gør det stadig.

Jeg har nu fundet plads i min egen lejlighed til et vitrineskab. Jeg kan ikke tage skabet fra Signe. Det passer alt for godt ind i deres lejlighed og jeg er så glad for det står ved hende, det kunne ikke være bedre og sådan skal det forblive 🙂
Men jeg har fået lysten til at få mit eget mor-Heidi-vitrineskab og jeg har nu fundet et jeg er sikker på kan blive rigtig flot og minde mig om dig. Jeg har malet det hvidt, ligesom dit. Jeg har sat ting i det, som var det dig der havde gjort det. Jeg har gjort alt for at det minder mig om dig og dit vitrineskab, men selvfølgelig også med et touch af mig 😉
vitrineskabet stod ikke særlig flot eller godt da far og Helle fandt det i en genbrug. Det var enomrt ustabilt og havde en kedelig grim træfarve. Men med fars evner til at sætte i stand og Andreas og mine maler evner, så synes jeg faktisk det er blevet rigtig fint.  Jeg fik forrestten træfigureren dengang vi delte. Den står så smukt ved siden af skabet nu og vogter over os.

 

Jeg er enormt glad og taknemmelig for vi har disse ting i vores liv nu. Jeg er glad for vi havde disse specielle ting, som minder os om dig og vores barndom.
I dag mindes vi dig og måden vi mindes dig på, er ved hjælp af minder, billeder og så selvfølgelig de ting som betød noget helt specielt for dig og os.

Jeg håber mit skab vil følge mig igennem livet, som dit skab fulgte dig. Jeg håber at det for altid vil bære præg af både du og jeg.

Som du altid sagde til os, vi ses – Kys din mellemste bukkebruse  

(TAK fordi du læste med!! Husk at tryk på den grønne “Følg blog +” knap ude i siden, hvis du ønsker påmindelser hver gang, der er nyt indlæg.)

 

2 kommentarer

  • Rikke

    Hvor er I bare de skønneste piger der har løst en udfordring på allerfineste måde, lige præcis som Heidi også var god til at finde mulighederne istedet for at lade noget blive til et problem, er helt sikker på at hun bifalder løsningen “deroppe”
    Stort kram til jer alle 💞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea Guldberg

    🧡🧡🧡

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KÆRE MOR